Kendte ansigter skal stå i spidsen for Horsens Freja’s U19 drenge
Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at U19-trænerteamet er på plads til den kommende sæson.
Det bliver to velkendte Freja-ansigter, der skal stå i spidsen for vores talentfulde U19 drenge, idet Tor Johansen har valgt at forlænge sin aftale med klubben. Derudover har vi lavet en aftale med Kent Hjortsberg, som er tidligere seniorspiller i klubben. Kent tiltræder på lige fod med Tor. Vi er overbeviste om, at de sammen, kan videreudvikle potentialet i den talentfulde truppe.
Samtidig siger vi desværre farvel til Tobias Brøgger. Der skal lyde en stor tak til Tobias for hans store indsats sammen med det øvrige trænerteam bestående af Tor Johansen og Finn Andersen i efteråret 2018, hvor vores talentfulde drenge for første gang fik muligheden for at prøve kræfter med Liga 2.
På vegne af bestyrelsen
Jesper ”Jobber” Sørensen
#thisisfreja