Menu

Serie 1 kvinder – Horsens Freja vs fc skanderborg

image
Skrevet af ALV
29. april 2019 kl. 10:41

Pointjagten er i gang for Frejas kvinder

Målsætningen for serie 1. holdet er helt klart at præge toppen af rækken, derfor var vi da heller ikke helt tilfredse med pointdelingen i årets første kamp på hjemmebane mod FC Skanderborg

Resultatet blev 4- 4, efter en kamp med fremragende spil af Freja kvinderne, der totalt dominerede især i 2. halvleg. Men modsat gæsterne der scorede 4 mål på 5 chancer, var vi ikke kyniske nok, og misbrugte store chancer til 8-9 mål eller mere.

Bedste spiller var Ea Overvad, og målene blev sat ind af Oline Larsen 2, Pia Bovien 1 og Mille Nannestad 1.

Anderledes effektive var Freja tøserne på udebane mod Hover, der tidligere har været en besværlig modstander og i sidste sæson kostede os dyrebare point.

Denne gang kørte vi dog modstanderne fuldstændig over fra start, Malene Rundstrøm bringer os foran med 1 -0 efter kun 8 min. og Pia Bovien udbygger føringen til 2 -0 få minutter efter.

Derefter var der tale om ren opvisning fra Frejas side, og de kunne gå til velfortjent pause med en føring på hele 7 -0.

2. halvleg blev knap så underholdende, men med yderligere 3 scoringer fra Freja, sluttede kampen med en sejr på 10 – 1.

Flere stod for flotte præstationer, men Louise Elsborg blev kåret til dagen bedste, for en super solid indsats.

Målene blev scoret af Oline Larsen 4, Malene Rundstrøm 1, Pia Bovien 1, Michelle Adsbøl 1, Ea Overvad 1, Line Bæk 1, og Ida Glargaard 1.

Næste kamp er onsdag d. 8/5 på Spar Nord Park, mod Århus 1900.

Serie 2. kvinderne har spillet tre kampe, desværre er det ikke blevet til point endnu, men det komme helt sikkert snart.

Første kamp blev tabt 1-5 på en piv ringe bane i Fredericia, mod et stærkt hjemmehold, der helt sikkert vil blande sig i kampen om oprykning.

Målscorer var Michelle Adsbøl, og Josephine Borberg blev kåret til dagens spiller.

På Spar Nord Park mødte serie 2 i deres anden turneringskamp FC Skanderborg. Det blev en tæt og jævnbyrdig affære, hvor modstanderne dog trak det længste strå og hev 3 point med hjem efter en smal 2 -1 sejr.

Målet blev sat ind af Ea Overvad og dagens Freja spiller blev Samantha Taylor.

Serie 2. kvinderne var også i aktion 2. Påske Dag, hjemme mod Silkeborg KFUM.

Efter en rigtig flot kamp af Freja tøserne der spillemæssigt prægede det meste af kampen, endte det helt ufortjent med et nederlag.

Silkeborg havde én lynhurtig spiller, der udnyttede at spillet foregik på Silkeborgs banehalvdel, så med nogle lange bolde i dybden, kunne hun spurte fra Freja forsvaret og afgøre kampen med 3 mål.

Silkeborg KFUM kunne tage hjem fra Horsens med en 4 -2 sejr.

Men opløftende at se at holdet er på rette vej, og alle spillere kunne i den grad være tilfredse med deres egen indsats.

Målscorere Stine Due og Michelle Adsbøl. Maria Leth og Mia Rasmussen delte titlen som dagens spiller.  

/Tonny

Foto:

Serie 1. Var klædt på I nyt flot udebanetøj til kampen i Hover.

Bagest fra v. Tonny W. Jensen, Nanna Rasmussen, Michelle Broch Lips, Michelle Adsbøl, Line Bæk, Samantha Taylor, Malene Rundstrøm, Pia Bovien og Mille Nannestad.

Foran fra v. Ea Overvad, Ida Glargaard, Trine Buhl, Oline Larsen og Frida Selimann.

Tak til sponsor Thykjær Turisttrafik.

Dette er vores cookies
Luk