Menu

Serie 1 kvinder – Horsens Freja vs brande

image
Skrevet af ALV
06. september 2018 kl. 10:41

Horsens Freja vs. Brande 6-1.

 

Vores kendskab til Brande var særdeles begrænset, og med 5 afbud i forhold til den flotte kamp i Kjellerup, forudså vi en svær kamp.

Modstanderne stod godt defensivt, og spillede konstant på at overrumple vores bagkæde med lange bolden i dybden.

Trods stor overvægt i spil til Freja tøserne, lykkedes det da også Brande at bringe sig foran, på netop en  lang bold til deres hurtige angriber, der i klokkeklar offside position stikker af, og prikker bolden forbi Lonni i Freja målet.

Freja tøserne knokler ufortrødent videre, men Brande spiller klogt og kæmper godt for at holde føringen.

Der skal gå en halv time før vi endelig får udlignet ved Mille, der på et frispark lidt uden for feltet smadrer bolden i kassen til 1- 1.

Inden pausen lykkes det hjemmeholdet helt fortjent at komme foran 2 -1, på et mål af Michelle Adsbøl.

2 halvleg udvikler sig til et stort pres mod Brandes mål, men først efter mange store spildte chancer, kommer vi foran med 3 -1 og igen 4-1 ved Pia Bovien og Michelle Adsbøl, inden Oline slutter festen med to scoringer til slut resultatet 6 – 1.

Det var igen en helstøbt holdpræstation, hvor alle skal roses for konstant at fastholde et massivt pres på modstanderne. Desværre holder vi modstanderne inde i kampen alt for længe, ved at misbruge oplagte scoringschancer, men det må vi arbejde med.

Dagens spiller blev Oline Larsen, der med to scoringer og en del trylleri i feltet, viste driblefærdigheder af høj klasse. Det samme gjorde Mille Nannestad, der var en stærk organisator og kreatør på midtbanen.

/Tonny

Dette er vores cookies
Luk