Menu

Serie 1, kvinder – Horsens Freja vs Billund Q

image
Skrevet af Jes
13. juni 2019 kl. 10:41

Kampreferat

Horsens Freja – Billund Q 3-2 (0-0)

Endelig viste Frejas kvinder formatet.

Inden dagens kamp havde Frejas ellers stærke kvinder ellers endnu ikke ramt sidste sæsons niveau, men i dagens kamp mod topholdet fra Billund Q, kom alle spillere med den vindermentalitet og motivation som vi har efterlyst det meste af foråret.

Billund kunne med en sejr sikre sig oprykning til Jyllandsserien, men sådan skulle det det ikke gå.
Vi skulle forsøge at matche Billunds lynhurtige kanter, og minimere fejlene i vores egen bagkæde, derfor havde vi placeret Mille Nannestad i midterforsvaret, og det skulle vise sig at være en fremragende beslutning.

1. halvleg er præget af tætte nærkampe, men i modsætning til kampen i Billund, vinderne Freja kvinderne de fleste og vi bliver slet ikke kyst af deres intense presspil som vi får løst ved at spille bolden hurtigt og klogt rundt. Trods et lille overtag i spil, får vi dog ikke skabt nogle større chancer og holdene kan gå til pause med 0-0.

Modstanderne starter bedst ud i 2. halvleg, og bringer sig foran efter 48. min. Der skal kun gå yderligere 4 min. før vi sjusker med markeringerne og Billund bringer sig foran med 2 mål. Det var næsten ikke til at bære at skulle straffes så hårdt ovenpå det flotte spil som Freja ellers havde vist, og pludselig lignede det en umulig opgave at få point i den kamp.

Men efter 53 minutter prikker Line Bæk bolden videre til Oline Larsen, der energisk spurter fra Billunds stærke sweeper og sender bolden fladt forbi keeperen til 1 -2. Det var lige hvad vi havde brug for, og i det 59. minut var en stærkt spillende Oline igen på færde og rammer underkanten af overliggeren, Ida Glargaard følger energisk op og kan sende bolde det sidste stykke over stregen.

Efter 65. min. må Mille ud pga. et lidt tyndt gult kort, men det får dog ikke hjemmeholdet til at vakle.

I det 90. min. kæmper Ida energisk bolden forbi to modspillere, og spiller Pia Bovien fri i feltet, Pia svigter ikke og lukker kampen til 3- 2.

Det var en helstøbt holdpræstation, med en stærk styrmand i Mille, og godt at se Nanna Rasmussen og Ida Glargaard, være tilbage på tidligere niveau efter deres skader, Ida blev kåret til dagens spiller.

Holdet spiller lokalopgør mod FC Horsens på Spar Nord Park lørdag d. 15/6 kl. 13.30.

Dette er vores cookies
Luk