Menu

Kampreferat JS Kvinder

image Oprykning til Kvindeserien
Tine Agnes Larsen
26. oktober 2024 kl. 09:26
JS kvinder skriver Freja Historie
JS. kvinder Bramming B- Horsens Freja 0- 2
Oprykningsduel endte med fortjent sejr til Horsens Frejas kvinder.
Der var lagt op til et drama mellem de to oprykningsfavoritter Bramming og Horsens Freja, da holdene onsdag aften tørnede sammen på Bramming Stadion. Dramaet udeblev dog, og Frejas frygt for endnu engang at snuble i en direkte oprykningsduel viste sig ubegrundet.
Inden opgøret i næstsidste spillerunde, havde gæsterne et forspring på 4 point til hjemmeholdet, og satte sig fra start til slut på kampen, så to måls sejren var faktisk i underkanten i forhold til fordelingen af spil og chancer.
Freja der forleden udspillede Hviding/Ribe med overbevisende 7 -1, stod igen stærkt i alle kæder, og efter 35 min. kunne Margret Oskarsdottir bringe Freja fortjent foran.
Freja kørte på med massivt pres når Bramming var i boldbesiddelse, det kostede desværre et hårdt dømt gult kort til Karla Gade, så Freja måtte spille med 10 mand i de sidste minutter af 1. halvleg og 7 min. efter pausen. Samme Karla måtte desværre senere udgå efter en bold ramte hende så hårdt i hovedet, at hun pådrog sig en tandskade.
Det gule kort påvirkede dog ikke Frejas overtag i den periode, udeholdet var stadig farligst, men vi måtte vente med endnu en scoring til 7 min. før slutfløjt, da Oline Larsen med hendes tekniske finesser og finurlige driblinger igen udfordrede hjemmeholdet, der måtte bruge ulovlige midler for at stoppe Oline i feltet.
Oline omsatte selv sikkert straffesparket til en 2 -0 føring og dermed fuld fortjent sejr.
Hele holdet skal roses for en solid og flot præstation, især imponerede vores to backs Mia Harpøth og Helena Jacobsen, når de i højt tempo rykkede forbi modstanderne og kom til indlæg eller afslutninger.
Karla var ikke eneste Freja spiller der blev skadet, Christina Sørensen der aldrig skåner sig i duellerne, gik i en herretackling der desværre kostede hende en knæskade, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af.
Med sejren sikrede JS, kvindeafdelingens anden oprykning i denne sæson, eftersom serie 2. holdet også allerede har sikret sig oprykning til serie 1.
Fantastisk flot gået af pigerne.
Den stærke trup i Bramming: Kirstine Christensen, Mia Harpøth Ifversen, Julie Wendelbo Pedersensen, Louise Jacobsen, Helena Jacobsen, Helena Jacobsen, Margrét Oskarsdottir, Christina B. Sørensen, Cecilie Hougård Christensen, Oline Tiedemann Larsen, Karla Gade Jacobsen, Pia Bovien, Anne Mette Danielsen, Mathilde Mortensen, Amalie Clementin.

Dette er vores cookies
Luk