Menu

Referater: FC Horsens – Horsens Freja og Horsens Freja-Brabrand

image
Skrevet af Jes
24. august 2019 kl. 08:08

2 x uafgjort i 2 dramatiske opgør

Lørdag var der lokalopgør i FC Horsens, hvor nedrykkerne fra JS ventede. Vi havde vundet træningskamp mod hjemmeholdet med hele 5-0, men vi var opmærksomme på at det nok ikke var helt samme FC hold vi ville møde denne gang.Vi får en rigtig god start med en kæmpe chance efter 1 min. og efter 20 min laver Kevin en fremragende assist til Daniel, der blot skal trille bolden det sidste stykke vej.
Den gode start var desværre ikke godt for os, da vi stille og roligt faldt i niveau i løbet af 1 h – og pludselig kunne vi konstatere, at vi var bagud 3-1. Kort før pausen blev Mikkel Vilhelmsen væltet i feltet, og straffesparket blev sikkert udnyttet af Nyland til 2-3.  Vi var absolut ikke tilfredse med 1 h., så fra sidelinien håbede vi på et wakeupcall i pausen. og allerede efter 3 min. udlignede Ashvin til 3-3. Desværre faldt vi ligeså hurtigt igen i styrke, og ud af ikke meget blev det 4-3 til FC og vi var igen igen i modvind. Vi fik lagt et fornuftigt tryk på FC, og i 90. min lykkedes det Ashvin at udligne til kampens resultat 4-4, hvilket vi ift. kampens forløb skal være glade for.Kampens helt store Frejaprofil var Kevin Randeris, der med en solid indsats og 3 fremragende assists var banens bedste spiller.

Onsdag spillede vil hjemme mod Brabrand, som vi tabte til i 2 tætte opgør i foråret. Vi var forsigtige i vores udgangspunkt, da vi gerne ville have en god oplevelse for vores defensiv.  Vi blev nok en smule for passive, og efter 10 min kom vi bagud på et lidt heldigt mål, hvor en afslutning blev blokeret, men bolden fortsatte i en høj bue og via indersiden af stolpen alligevel gik i mål til 0-1. Efter 20 min fik Brabrand uhindret lov til at slå et godt indlæg, og ligeså uhindret headede deres angriber bolden i mål fra det lille felt til 0-2.
Vi sadlede om, og gik længere fremad, hvilket lagde mere tryk på Brabrand, og efter 40. min stjal Nyland bolden lige udenfor Brabrands felt, driblede alene igennem, men blev rykket ned af en forsvarer – strafffe og rødt kort. Den ellers sikre straffeskytte Nyland valgte at overlade bolden til Martin Petersen, der sikkert reducerede til pausestillingen 1-2. Hele 2. h havde vi kæmpe overtag i spillet mod 10 Brabrandspillere, der solidt stod foran eget felt og lykkedes med at parere vores angreb. Det blev dog til nogle klasse indlæg fra Magnus Rugholm, hvor vi var meget tæt på i flere omgange via hovedstød – største chance tilfaldt Mikkel Vilhelmsen efter hjørne, hvor han helt fri headede bolden forbi mål.
Indskiftede Nino Ünüvar scorede med 5 min igen det forløsende mål til 2-2, og selvom vi havde en situation efterfølgende, hvor vi var 3v1 og Nino i sidste sekund havde en god mulighed lykkedes det ikke at få alle 3 point.

3 kampe og 3 point er udbyttet indtil videre – vi er rigtige gode med bolden, men lukker desværre stadig for mange mål ind. Bliver vi bedre til at forsvare som hold, så vil der hurtigt komme en sejr på resultattavlen – måske allerede tirsdag kl. 18.30, hvor vi spiller i Viby.

Allan Dvinge

Dette er vores cookies
Luk