Menu

Opstart herre senior

image Snart på græs igen
Tine Agnes Larsen
14. marts 2025 kl. 21:00
God optakt til sæsonen
Opdatering på herre senior serie 1 samt generelt for Horsens Freja.

Opstarten er gået fremragende med nye ansigter såvel som bekendte. Resultaterne har flasket sig til vores fordel grundet disciplinerede og hårdtarbejdende indsatser. Det er blevet til lutter sejre, selvom nogle har været kønnere end andre.

Lørdag d 8/2 Freja- Give JS1 kl 13:30

Endte med en velfortjent sejr på 3-1 over Gives JS1 hold, som spiller 2 rækker over os. Det var første kamp med en masse nye ansigter, men over hele linjen blev der leveret en fremragende energi og ærgerrighed.

Lørdag d 15/2   Freja - HfS U19 liga 1 
Kl 15:30

En kamp, hvor vi viste forskellen på at rykke fra ungdomsfodbold til seniorfodbold. Der var masser af fysik, og selvom HfS havde et par spillere med et fint niveau, så blev sejren alligevel kørt hjem med 6-0.

Lørdag d 22/2 Freja -Fc Horsens S1 kl 15:30

Historisk set et hold vi har haft det svært mod de seneste par år, men det var ikke til at spore i denne kamp. Det var begrænset hvad FC fik af skudmuligheder, mens vi var relativt kyniske oppe foran og vandt med 3-1. Det er et hold vi er i pulje med til foråret, og vi glæder os til nogle fede kampe både på banen, men også håneretten udenfor.

Lørdag d 1/3 Freja - Bredballe S2 kl 13:30

En meget kedelig kamp for den neutrale tilskuer, og vejret gjorde ikke oplevelsen bedre. Ligesom de forgangne kampe, var vi stærke nede bag i, og åbnede stort set ikke op for skud på mål. Derfor blev en sikker 2-0 sejr kørt i land.

Torsdag d 6/3 HB S3 - Freja kl 19:00

En lidt anderledes kamp, hvor boldbesiddelsen nok mindede lidt om dengang Barcelona kørte tiki taka på højeste plan. 80-85 % boldbesiddelse til Horsens Freja, og så med et omstillingsparat HB. Kampen endte dog med en sikker 4-2 sejr uden for meget slinger i valsen.

Opsummeret har vi haft en lovende opstart, som vi håber og tror på vi kan tage med videre ind i sæsonen, så vi kommer i betragtning til en potentiel oprykning.
Vi glæder os meget til at se alle tilskuere på lægterne igen, og forkæle jer med lækre detaljer samt kompromisløst forsvar.

Dertil skal det nævnes, at Horsens Freja i kommende sæson, kommer med en masse fede tiltag, som gør sammenholdet og fællesskabsfølelsen i Freja endnu højere. Der vil komme konkurrencer, promoveringer af kampe, målaktier, indløb, arrangementer og lignende for at gøre oplevelsen endnu bedre for jer tilskuere, sponsorer, klubsjæle, men samtidig også holdene imellem både på senior og ungdomsfronten. Mere om alt dette kommer snarest.

Allerede igen i morgen er der kamp hjemme for herre senior serie 1, og nedenfor kan de to sidste træningskampe ses dato på:

Lørdag d 15/3 Freja - VB S1 kl 15:30

Lørdag d 22/3 Freja -Aabenrå S1 kl 15:30

This is Freja ⚽️⚽️
Dette er vores cookies
Luk