Vigtig Corona information

Skrevet af Jes d. 10. marts 2020

Horsens Freja har i dag modtaget nedenstående skrivelse fra Fritidsforeningen i Horsens Kommune, som vi selvfølgelig efterlever.
Det betyder, vi foreløbig holder fast i vores planlagte træninger og udendørs kampe, men at vi samtidig forventer medlemmer og trænere efterlever Sundhedsstyrelsens generelle retningslinjerr for hensynsful adfærd. Det vil sige, man tager hensyn til sine omgivelser og bliver hjemme, hvis man føler sig bare en lille smule syg.

”Orientering til foreningerne om COVID-19

På baggrund af regeringens udmeldinger i dag har direktionen i Horsens Kommune besluttet at aflyse udlån af kommunale haller og lokaler til alle større indendørs arrangementer. Det gælder ikke længere kun forsamlinger på over 1000 mennesker, men alle de helt almindelige hverdagsarrangementer.

Almindelige aktiviteter, så som træning og turnering/kampe uden tilskuere vil fortsat kunne få tid i haller og klubhuse, mens at foredrag, skolefester, gymnastikopvisninger m.v. må aflyses eller udskydes.

Baggrunden er selvsagt, at vi bliver nødt til at dæmme ned for, at corona-viruset kan sprede sig, ligesom vi skal passe på vores sundhedspersonale, så de kan træde til, når/hvis det bliver nødvendigt.

Beslutningen gælder indtil videre marts måned ud.”

Beskyt dig selv og andre mod coronavirus/COVID-19
Her er 5 gode råd for at beskytte sig selv og andre mod smitte:

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

På vegne af bestyrelsen
Tine A. Larsen, Horsens Freja