Serie 2 kvinder – horsens boldklub vs Horsens Freja

Skrevet af ALV d. 5. maj 2017

Serie 2. Damer.

Horsens Boldklub vs Horsens Freja 2 – 3 (2 -2)

 

Efter sidste skuffende kamp, skulle Freja tøserne spille lokalopgør mod HB. Det er normalt et lokalopgør med mål i og denne gang ingen undtagelse. Men heldigvis var det Freja som til sidst uddelte det afgørende smølfespark og vandt fortjent efter spil og chancer

  1. halvleg

Der var en hel anden gejst og vilje denne gang og der skulle ikke gå lang tid før den første scoring kom. Allerede efter 3 min spiller Anica bolden frem til Mette, som lige får bolden prikket forbi deres målmand.

Der skulle ikke gå lang tid før bolden igen lå i kassen. Denne gang var det et indlæg fra Maria, som den lynhurtige Mette opsnapper og får banket bolden i mål. 2 – 0 efter 5 min. Kunne det være rigtigt ??? ja det var helt korrekt 🙂 Nu var HB presset helt i bund og Freja sad komplet på kampen. Men som altid kan kampen jo vende og efter et massivt Freja pres, fik HB reduceret, ikke helt fortjent. Men i fodbold kan alt jo ske. Det gav HB lidt tro på det igen og i sidste minut fik de udlignet til pause resultat 2-2

  1. halvleg

Der blev talt om i pausen at målene nok skulle komme og vi skulle bare fortsætte det gode spil. De første 15 min bølgede kampen lidt frem og tilbage, men efterhånden fik vi igen overtaget. Der skulle dog gå næsten 45 min. før det forløsende mål kom. Mette var igen farlig og med sit hattrick var stillingen nu 3 – 2 til Freja og der udbød en forløsende jubel.

Det var fantastisk at se holdet sprudle af gejst og energi gennem hele kampen og kan det gode spil fortsætte, er der helt sikkert flere point i vente.

Kampens spiller blev helt fortjent Mette Hamer, som med sin hurtighed og gode teknik, scorede 3 mål. Derudover var der stor ros til resten af holdet som arbejde hårdt

Birger