Serie 2 kvinder – horsens boldklub vs Horsens Freja

Skrevet af Jes d. 31. august 2017

Horsens Boldklub vs Horsens Freja (0 – 4)

Nu var der lokalkamp mod HB, som vi plejer at have et godt tag på. Denne gang var ingen undtagelse og det endte med en sikker sejr. Dog var 1. halvleg meget tæt, selv om vi havde virkelig mange muligheder. Der blev presset meget på og havde vi ikke løbet i de mange – mange – rigtig mange offside ( nogle gang 3 – 4 spillere) var der helt sikkert kommet flere mål. Midtbanen blev ikke brugt meget, det var nærmest mest forsvar og så angreb. Selv om det virkede fint denne kamp, er det ikke en spilleform, vi skal forsætte med i de kommende kampe 🙂 Efter pausen fik vi hurtigt lavet de afgørende mål og sejren kunne være blevet meget større, hvis ikke vi fortsat blev ved med at løbe i de offside. Det var igen den gode indstilling og kæmpe fight som vi vandt på.

1. halvleg

9 min. 0 – 1 Mette H assist Tasja

2. Halvleg

59 min. 0 – 2 Tasja

62 min. 0 -3 Mia R. ( debut mål 🙂

71 min. 0 -4 Mette H assist Christina

Der var debut til 2 nye spillere Thuy og Mia Rasmussen, som begge lavede en fin indsats

Kampens spiller blev Sally, som altid spiller de pladser hun bliver bedt om uden at brokke sig, der bliver delt hårde tacklinger ud og skal vi skifte målmand er hun også klar. Denne gang gik det dog galt, kort efter hun kom på mål, en tackling uden for feltet, gik hårdt ud over Sally, men der ser ud til at det heldigvis ikke er alvorligt.

Birger