Serie 2 kvinder – ammitsbøl vs Horsens Freja

Skrevet af ALV d. 5. juni 2017

Serie 2. Damer.

Ammitsbøl/Egtved vs Horsens Freja 0 – 4 (0 – 2)

 Nu var det endelig blevet tid til returkampen mod Ammitsbøl/Egtved som vi mødte i den 1. kamp og tabte til. Det er så også den eneste sejr de har, så troen på vi kunne vinde var stor. Vi ville absolut ikke tabe til dem igen, men der skulle være tænding på fra start, samt vi skulle spille fysisk, mod de meget unge spillere de har.

  1. halvleg

Kampen startede lidt nervøst hvor begge hold bare lossede bolden frem, men efterhånden fik vi bedre styr på afleveringerne og begyndte at presse hårdt på for en scoring. Efter 15 min. fik vi frispark lidt uden for feltet. Jeanett tog frisparket og bolden røg i kassen. Allerede 4 min. senere var det den lynhurtige Mette som igen fik erobret bolden ved baglinien og fik scoret til 0 – 2. Det var lige den start vi havde håbet på. Nu sad vi helt på kampen og holdt presset på Ammitsbøl/Egtved så de havde nok med at forsvare sig

  1. halvleg

Der blev talt om i pausen at nu måtte vi ikke gå ned i tempo men holde presset, det lykkedes ikke helt, men igen fik vi styr over kampen og pressede hårdt på for den afgørende scoring, vi skulle dog helt frem til 71 min, før det lykkedes. Malene sender bolden på overliggeren og Lærke er hurtigt over returen og banker bolden i kassen til 0 -3. Nu var kampen lukket og resten af kampen var et stort pres fra Freja tøserne. Maria J. havde lige brændt en kæmpe chance, men fik en ny mulighed fra en assist fra Anica, denne gang fik hun prikket bolden i mål til kampens resultat 0 -4

Det var fantastisk at se holdet igen sprudle af gejst og energi gennem hele kampen. Der var debut til Marianne som vi havde lånt fra DGI holdet. Hun havde aldrig stået på 11 mands mål før , men det kunne man absolut ikke se, de få chancer som de havde, blev flot klaret uden problemer.

Kampens spiller blev helt fortjent Maria Alberdi, som vandt alle nærkampe, samt spillede bolden perfekt videre og ikke bare lossede bolden frem.

 

Birgerammit