Serie 1 kvinder – Horsens Freja vs hover

Skrevet af ALV d. 24. april 2017

Serie 1. Damer

 

Horsens Freja vs. Hover 2 – 1

 

Sejr og drømmemål i rodet kamp.

 

De normalt teknisk stærke Freja tøser så frem perfekt underlag, for weekendens hjemmekamp mod Hover, for kampen skulle spilles på vores kunstbane.

Under onsdagens træning på samme bane, var der ellers højt humør og tika- taka- fodbold, så det var en fryd for øjet.

 

Det startede da også helt forrygende, da Permille med drømmedetalje i bedste Zlatan stil, spiller Mille helt fri, da hun forlænger en bold i luften med en hæl aflevering hen over Hovers bagkæde, og Mille kvitterer med en sikker scoring til 1 -0. Det var høj klasse, og der var kun spillet 4. min.

Efter 20 min. er Malene på, og finder Permille, der scorer sikkert til 2 – 0.

 

Derefter bølger kampen frem og tilbage, Hover har et par hurtige angribere, der udfordrer vores bagkæde gang på gang. I den anden ende misbruger vi et par kæmpechancer, der kunne have lukket kampen allerede i 1. halvleg.

 

Kort efter pausen lykkes Hovers mission med de lange bolde i dybden, da deres farligste spiller spurter fra vores forsvar og reducerer.

Resten af kampen udviklede sig til en gang nervøs indianerfodbold, og vi får slet ikke rigtig fat i bolden og vores eget ellers gode possession spil.

Hover har faktisk et forsøg på stolpen, men den springer tilbage i favnen på vores keeper Sally.

 

Vi kan glæde os over, at vi kan tillade os at spille så ringe og alligevel vinde kampen.

Desværre måtte Permille udgå i 2. halvleg med en forstrækning i baglåret, og Lærke der døjer med rygproblemer måtte også udgå.

Malene Rundstrøm var en af de få der spillede på vanligt niveau, og blev dagens Freja spiller.

Næste kamp er allerede onsdag mod Ry på hjemmebane kl. 18.15.

 

Truppen: Sally Nielsen, Mia Randlev, Ea Overvad, Frida Selimann, Nanna Rasmussen, Malene Rundstrøm, Line Bæk, Maria Alberdi, Michelle Adsbøl, Mille Nannestad, Permille Schnor, Lærke Borggaard, Jeannie Løjstrup og Jeanett W. Jensen.

 

/Tonny