Serie 1 kvinder – Horsens Freja vs hover

Skrevet af ALV d. 10. september 2017

Serie 1. Damer

Horsens Freja vs Hover 1 -0

Ny sejr i spændende kamp

Lørdag kunne serie 1. tøserne gå fra banen med den tredje sejr ud af tre mulige.

Kampen blev som ventet en jævnbyrdig affære hvor Freja havde et overtag i spil og chancer i 1. halvleg. Der skulle dog et selvmål til før hjemmeholdet kom foran, et hårdt indlæg fra Frida Selimann, ramte en Hover spiller og gik i mål.

I 2. halvleg overlod Freja mere af spillet til de stærkt spillende gæster, der dog ikke for alvor blev farlige, dertil stod vi simpelthen for solidt i defensiven, og det der kom inden for målrammen tog Thomsen sig sikkert af. Anfører Line Bæk kunne endegyldigt have lukket kampen på et godt hovedstød, som Hovers keeper flot reddede.

Sweeper Nanna Rasmussen blev kåret som dagens Freja spiller, men hele holdet skal roses for en god indsats. Næste kamp er lørdag d. 16 september kl. 15.30 på Spar Nord Park mod Hammel.