Serie 1, herrer: Horsens Freja vs Brabrand IF

Skrevet af Jes d. 15. april 2019

Vi starter kampen rigtig godt, og får allerede kampens største chance efter 4 min – men Kevins forsøg blir reddet. Vi har held med at løbe dybt på deres venstre back og Kevin skaber via et dybdeløb en stor chance til Ashvin, som sparker første gang, men desværre for tæt på deres målmand

Vi spiller defensivt en stærk halvleg, hvor Brabrand ikke får spillet sig til reelle chancer.

I 2 h kommer vi også fint fra start og det gir en stor chance til SP og efterfølgende Ashvin. Vi formår at fastholde bolden omkring deres felt og Moldt får scoret det i forvejen meldte mål ved at sparke bolden stille og roligt ind i fjerneste hjørne.

Brabrand får os trykket tilbage på banen, får en række hjørnespark og vi formår ikke at lukrere på de par omstillinger det gav os, og som burde have givet større chancer end vi fik produceret. Det gule kort til Brabrand skulle give os det overskud til slutfasen, som vi havde brug for, men desværre opstår der ud af ingenting en friløber til Brabrand og Casper blir fanget på mellemhånd og kan ikke gøre noget for at forhindre udligningen.
Vi kommer egentlig fint tilbage i kampen, men får så det gule kort til Nyland kort før tid. Det gir Brabrand muligheden for at trykke lidt mere på og det ender desværre med dem trælse scoring i den situation, hvor Have får brækket næsen.

Et øvnederlag af værste skuffe, i en kamp som vi afvikler og kontrollerer på fornem vis.

De positive ting vi skal tage med videre er:
Vores defensiv fungerer godt – både i presset og i opbakningen til hinanden
Vi spiller som et hold med et godt udtryk
Vi har meget mere ro på bolden end vi tidligere har haft
Vi gir hinanden go vejledning
Vi løber for boldholder
Vi gir os alle max for holdet

Vi skal stadig arbejde med at tage de rigtige beslutninger om antal touch på bolden, og hvad vi vælger at gøre ift afgørende løb for boldholder. Der er nogle situationer, hvor flere spillere løber ind i de samme rum i stedet for at orientere sig og sørge for at vi både har spillere bredt og dybt. Et par gange i 2 h får vi ikke nok ud af omstillingsmuligheder pga af for dårlige løb og pasninger.

Bedste hos Freja idag var den stærke midtbanetrio Martin Petersen, Nicklas Moldt og Kristian Nyland

Vi er på rette vej, så der ligger point forude og venter på os

Vi ses, Allan Dvinge