Serie 1, herrer – Horsens Freja vs AGF

Skrevet af Jes d. 24. juni 2019

Kæmpe forløsning via en flot kamp af Freja

Frejadrengene havde ryggen mod muren i dagens kamp mod AGF, da kun en sejr ville betyde en playoff kamp om overlevelse i s1.

Gameplanen var klar – vi skulle sikre os mod deres normale rigtig gode offensiv, arbejde med deres forsvar via at sætte vores kanter op imod deres backs, og så skulle vi have et fint udgangspunkt til 2. h.

Taktikken blev fulgt, og vi havde flere gode muligheder for at komme i front, mens forsvaret tog rigtig godt fra. Midtvejs i halvlegen forfulgte Emil SP en tilbagelægning, og han blokerede keeperen, og kunne efterfølgende trille bolden i det tomme mål til 1-0.  Senere i halvlegen havde Ashvin en historisk stor chance, idet han fra 0,5 m (højt sat) lykkedes at få bolden sparket over mål.


Vi vidste at AGFs sæson har vist, at deres 2 h som regel har været dårligere end 1 h, så vi havde store forhåbninger om at det samme skulle ske i kampen. 

Vi satte os totalt på starten af 2 h., og vi producerede flere kæmpe chancer. Et hurtigt udført frispark af Kristian Nyland til Ashvin udnyttede Ashvin på fornemste vis ved at lobbe bolden over målmanden til 2-0. Desværre tog vi en lille blunder i defensive, så allerede minuttet senere reducerede AGF til 2-1.  En 10 minutter udvisning til Mikkel Vilhelmsen gav lidt panderynker, og det blev også til en gigantchance af 3-4 omgange til AGF, men igen i lørdags var marginalerne med os. Efter 76 min.sendte Kevin SP afsted, og han sprintede fra sin back og sparkede bolden sikkert ind til 3-1 og kæmpe jubel på Spar Nord Park.  I 89. min lukkede Moses Taban kampen med sin socring til 4-1, og der blev dømt fest og godt humør på både bane og lægter.

Holdet skal have kæmpe ros for en taktisk disciplineret kamp, en heroisk indsats og ikke mindst for at spille en rigtig flot fodboldkamp…. og sejren gav efterfølgende en fantastisk afslutningsfest.

Kampens resultat betyder, at vi lørdag den 29/6 kl. 14.00 spiller en afgørende kamp om at undgå nedrykning – kampen spilles på Spar Nord Park.

– Allan Dvinge –