Optakt: Horsens Freja vs. AGF (Serie 1, herrer)

Skrevet af Jes d. 30. oktober 2019

Årets sidste kamp i Serie 1, herrer

På Spar Nord Park mod AGF, Aarhus lørdag d. 2. november kl. 13.30.
Horsens Frejas serie 1 herrer har spillet en rigtig god efterårssæson, og er ind til nu ubesejret i de 10 af sæsonens 14 kampe.Det vidner om et træner team, der har fået rigtig godt fat i spillerne og en trænings indsats, der bærer frugt. Hvilket vi i klubben er super stolte af.Det er derfor med stor glæde, vi ser frem til årets sidste kamp, hvor vi møder et AGF hold, som vi vandt over med et enkelt mål på udebane i September.En kamp, hvor målene først faldt i 2. halvleg, så vi kan forvente at dagens gæster fra Aarhus møder os med et ønske om revanche, og vi ser frem til en spændende og velspillet kamp.
Jeg vil hermed sige tak for sæsonen, og håber på stor opbakning, så vi kan sikre os årets sidste sejr.Rigtig god kamp!

THIS IS FREJA
Tine Larsen, Formand