Kendte ansigter skal stå i spidsen for 3. og 4. holdet i efteråret

Skrevet af Jes d. 9. juli 2019

Det er med stor glæde vi kan offentliggøre, at det nu er lykkedes at få træner kabalen for vores 3. og 4. hold herrer til at gå op i efteråret.

Det tidligere træner team, Dan Madsen, Jan Thomsen og Seref Dogan, har valgt at afprøve nye muligheder, og vi takker for samarbejdet og ønsker held og lykke fremover. Henrik Løjstrup har heldigvis fortsat lovet at assistere som holdleder for 2. holdet.

Vores prioritering for det nye trænerteam har været, at finde nogle kræfter, der brænder for Horsens Freja, har træner erfaring og er gode til at sætte retning. Således at vi fremover sikrer en effektiv træning og god stemning omkring de to hold: samt præsenterer klubben på bedste vis.

Det kommende træner team er sammensat af Bo Svend Hansen, Stephan Nielsen Andresen og Martin Sørensen.

De vil stå for træningen af de to hold, og samtidig selv spille kampe, i det omfang det er muligt.

De har alle træner erfaring og flere aktive år bag sig i klubben.

Ali og Mevlut er nogle travle herrer, så de får desværre ikke tid til fodbold i efteråret, og vi vil også her sige tak for samarbejdet og ønske held og lykke fremover.

Vi har heldigvis fået en ny aftale med Jamie Tierney om at stå i spidsen for 4. holdet sammen med Mikail Korkmaz som holdleder.

De to er også kendte ansigter i klubben og vi er rigtig glade for, de vil føre holdet videre.

Vi glæder os til den kommende sæson, og ser frem til det nye samarbejde!

This is Freja

Tine A. Larsen