Jyllandsserie – vb vs Horsens Freja

Skrevet af ALV d. 6. december 2017

Jyllandserie

 

Sidste kamp i sæsonen var på udebane mod et godt spillende VB hold. Vi var pisket til sejr, hvis vi ville overleve i Jyllandserien. Det lykkedes desværre ikke. Vi taber 4-2 efter en god kamp, med en god intensitet. Desværre lavede vi en dobbelt brøler ved deres 3-2 mål, og sådanne fejl straffer gode hold som VB. Det betyder Freja må en tur i serie 1. Det er jeg meget ærgerlig over, da vi efter flere gode sæsoner i JS, havde håbet vi med hårdt arbejde kunne overleve den modgang vi mødte inden turneringen gik i gang. (DBU karantæner). Jeg håber spillerne og de nye trænere kan samle sig i vinterpausen så vi forhåbentlig ser vi Freja tilbage i JS til sommer.

12.min. Rune redder friløber. Den lugtede fælt af offside.
15.min. Rocatis godt frispark, som VB målmanden redder fint.
17.min. Kevin bryder igennem ved baglinien, og spiller Mikkel fri til god skud chance, men bolden ryger forbi mål.
19. min. 1-0. Vi taber en bold i opspillet. Der afsluttes flot udefra, og bolden går ind ved stolpen.
27.min. 1-1. Bonde finder Rocatis med indenoms aflevering. Rocatis sender bolden ind i det lange hjørne.
Vi har momentum og trykker VB. Desværre går lyset ud, og kampen afbrydes i 25 minutter.
47.min. 2-1. Efter en returbold efter et hjørnespark hamrer VB bolden op i krydset med et drømmespark.
70. min 2-2. Mikkel scorer på vores første og eneste straffespark i efteråret.
75. min. Efter indlæg ender bolden hos Ashvin, der trykker af, men desværre ingen mål til os.
79.min. 3-2. En tilbagelægning ender med at blive en bold i 25 meters højde. Rune er presset og bolden ender hos en modstander, der kan skyde bolden i et tomt mål. Puha. To kampe i træk giver vi et næsten identisk mål væk på et kritisk tidspunkt.
90+5.min. 4-2. Vi har smidt alt frem. VB slår kontra og slukker lyset for os.

Bedste Freja spillere var Mikkel Johansen og Mike Kruse

Trup; Rune-Mike.Hjartvard.arkus.Guldborg-Have.Mikkel.Bonde.Rocatis-Kevin.Thomas.
Indskiftere;Ashvin(58.min. for Have).Nicki(65.min. for Thomas). Stephen(83.min. for Rocatis)

Søren