Forlængelse af samarbejdet med 2. holds trænerne 

Skrevet af Jes d. 17. oktober 2017

Det er med meget stor glæde, at jeg på klubbens vegne kan orientere om, at vi har forlænget samarbejdet med 2. holdets 2 trænere – cheftræner Jacob Locht og assistent Mads ”Plet” Westergaard. Sportschef Frank Pedersen og undertegnede havde et godt møde med de 2 i lørdags, og vi blev hurtige enige om en forlængelse af samarbejdet. Vi har løbende haft snakke og derfor var det blot detaljerne vi skulle have på plads.

De har løftet opgaven med 2. holdet helt forrygende – de sikrede i foråret holdet oprykning i en meget svær kreds, og i efteråret var der set frem til en hård omgang som oprykker i serie 3. Sæsonen har dog været meget opløftende og holdet er pt. kun overgået af helt suveræne Hedensted.

Forlængelsen er ikke blot et udtryk for, at vi som klub er særdeles godt tilfredse med resultaterne, men Locht og Plet er også helt fantastiske klubmennesker, som arbejder meget seriøs med taktisk tilgang og mandskabspleje, og de er MEGET vellidte i spillertruppen og i hele klubben generelt.

Det har været meget vigtigt for Horsens Freja, at vi har kunnet præsentere forlængelsen på nuværende tidspunkt, da vi ser de 2 som en bastion og stor støtte for en kommende 1. holds træner, da de kender klubben særdeles godt.

Vi vil glæde os til at følge holdet i 2018, og følge Locht’s og Plet’s udvikling, da vi ser dem som 2 meget store trænertalenter, som er meget ambitiøse med deres trænerkarriere.

På klubbens vegne

Outzen, Formand

Frank P, Sportschef