Forår 2018 sæsonen slutter lørdag

Skrevet af ALV d. 21. juni 2018

Efter den helt fantastiske slutspurt med 6 sejre i træk til herrernes 1. hold, har vi stadig muligheden i sidste spillerunde for at vende tilbage til jyllandsserien, efter blot en enkelt sæson i serie 1.

Holdet har udviklet sig fantastisk og fortjener at være i denne position, efter meget overbevisende spil og flotte sejre. Vi kan desværre ikke selv afgøre oprykningen, da det kræver at FC Horsens sætter point til og vi herefter selv skal gøre arbejdet færdigt.

Det er ikke kun 1-holdet der afslutter sæsonen på Spar Nord Park – også vores Jyllandsserie damer spiller en vigtig kamp. Deres kamp kl. 13.30 mod VB skal vindes og så må vi krydse fingre for at det er nok til at blive i Jyllandsserien.

Endelig spiller 2.holdet sæsonens sidste kamp – opgøret mod lokalrivalerne fra FC Horsens har kun æren som betydning, hvilket jo også er rigeligt.

Sidst men absolut ikke mindst, runder også 3. holdet sæsonen af på hjemmebane mod Brædstrup. Onsdag aften spillede holdet ude mod hatting-torsted, og med en sejr sikrede holdet sig endnu en sæson i serie 4 og dermed opnået sæsonens mål. Æren er på spil.

4 hjemmekampe på sæsonens sidste dag.

Så kom og støt Horsens Freja og forhåbentlig kan vi afslutte med at poppe champagne !!!

Outzen

https://www.facebook.com/events/463594970748733/