BREAKING: Dvinge og Frandsen forlænger

Skrevet af Jes d. 13. september 2020

Tillykke til Horsens Freja

Det er ikke uden en vis stolthed vi kan fortælle, at vi i den forløbne uge har forlænget kontrakter med vores nuværende trænerteam omkring klubbens 1. hold herrer.


Allan Dvinge som cheftræner til udgangen af 2022 og Peder Frandsen som assistentræner foreløbig til udgangen af 2021.
Der er ingen tvivl om, at det er to kompetente herrer vi har fået ind i klubben med hver deres lange trænerkarrierer og livslange passion for fodboldspillet.


Udviklingen for 1. holdet har været til både at se og mærke de sidste sæsoner, siden Dvinge tiltrådte som cheftræner. Det må siges at visionen om at skabe et fedt træningsmiljø, hvor spillerne prioriterer fremmøde og præsterer deres bedste er opfyldt. At vi så derudover kan se det på resultaterne og afsmitning på de øvrige hold er kun et kæmpe plus.

Dvinge og Frandsen har kendt hinanden ca. 30 år, siden Frandsen var træner for Dvinge i 90’erne og de har holdt kontakt gennem alle årene. Det betyder vi har et trænerteam der kender hinanden rigtig godt, de kan sige både til og fra og er rigtig gode til at fordele opgavene imellem sig. De har begge et kæmpe drive og godt tag på spillerne, som de motiverer til holdets bedste. Samtidig prioriterer de også klubbens sociale værdier og deltager gerne i forskellige arrangementer; de er blevet en del af Horsens Freja.
Det skal derfor ikke være nogen hemmelighed, at vi rigtig gerne ville fortsætte det givende samarbejde, da vi kan se en spændende udvikling omkring holdet, som vi bestemt ønsker at følge yderligere de kommende år. Glæden er derfor dobbelt stor, når det også viser sig at både Dvinge og Frandsen har det samme store ønske.

http://horsensfreja.dk/allan-dvinge-udtaler-om-forlaengelsen-med-horsens-freja/

Allan Dvinge udtaler om forlængelsen

Vi glæder os til det fremtidige samarbejde!

THIS IS FREJA!

Hilsen Formanden
Tine A. Larsen

Peder Frandsen & Allan Dvinge